Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Ditte besøger Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
farter jo omkring som altid forstaar sig, men han
ligner ikke sig selv.«
»Den stakkels stakkels Kone!« sagde Ditte. Hun
havde store Taarer i Øjnene.
»Ja det maa du nok sige —
der er meget ondt
til paa denne Jord. Men at forfølge et Menneske
langt ud over Graven er vel nok noget af det
værste én har hørt! — —
Naa, men vi skal ikke
sidde her og se sort,« Lars Peter løftede Stemmen.
»Driv du nu ud og faa fat i de Smaa —
de længes
vist efter dig. Jeg maa ned og gøre Baaden klar
til Natten.«
Ditte fik Povl og Else ved Haanden og gik ud
for at hilse paa Venner og Bekendte. Hun var
helst fri, men det gik ikke an at lade det være,
saa lik man Skyld for at være storagtig. De gamle
Folk i »Pandekagehuset« var glade for at se hende.
»Nej, som du er blevet stor!« sa’ de og følte op
og ned ad hende. De var selv blevet endnu mindre,
det var ligesom de to rare Mennesker voksede
nedad. Der duftede af Æbler og Lavendel hos dem
som altid.
Lars Jensens Enke var de ogsaa indom hos.
Hun var forresten ikke Enke længer, for Kro-
manden havde maget hende sammen med en
ny \
Fisker der var kommet til Lejet —
for at komme
over Boligspørgsmaalet. Men Børnene kaldte hende
fremdeles aldrig andet end Lars Jensens Enke.
Hun var helt rørt over Besøget, det rare Skind.
»Ja Mor blev én saa ikke for jer dengang,« sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
