Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Jomfruen med de røde Kinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
forholdsvis lidt man havde faaet bjærget hjem
som Hø af den gode Græsning. Karen havde
været ualmindelig ligeglad med alting denne Som-
mer, og Sønnen var for grøn og veg i det til at
tage sig af Tingene.
Ditte fik strængere Dage nu. Fraregnet Mug-
ningen og det allergroveste andet, som Sønnen be-
sørgede, blev det hendes Arbejde at passe Krea-
turerne, og forresten hjælpe til med alt muligt
forefaldende den Tid hun kunde faa tilovers. Men
hun var glad for Forandringen. Hun trængte til
Næring for Sindet udefra, Ensomheden derude
paa Vogtemarken havde blot gjort hende Tilværelsen
fattig.
Sommeren igennem havde hun anspændt sig for
at faa Rede paa Tilværelsen omkring sig
—
paa
Mennesker og Forhold. Men det var ikke næmt,
naar man færdedes alene; der var for lidt Anled-
ning til at opfange. Var Karen Bakkegaards fat-
tig? Det var naturligt at opfatte alle Gaardfolk
som rige, men her var adskilligt der talte imod,
blandt andet andre Gaardes Stilling til Bakkegaar-
den. De hang dog ellers sammen som Ærtehalm
Bønderne, og havde hver sine Skavanker der ma-
nede til Overbærenhed mod andre. Men Bakke-
gaarden var de alle enige om at holde paa Af-
stand
Hvorfor blev mange Mennesker rædde i Blik og
Stemme, naar Talen faldt paa Karen Bakkegaards
—
var det alene Mandens uhyggelige Død, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
