Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Jomfruen med de røde Kinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
gjorde det? Og hvorfor følte hun selv den under-
lige Gysen i sin Madmors Nærhed? egentlig bange
for hende var hun jo ikke. Men det var vel den
forvirrende stærke Lugt! Hvad kom den af?
Og først og sidst —
blev det til noget mellem
Madmoderen og Farbror Johannes? Det var allige-
vel det mest spændende, og hun havde Øjne og
Øren med sig. Lang Tid var der ikke noget at
fæste sig ved; men en af de første Dage efter at
Kreaturerne var taget ind, kom han der igen. Han
og Madmoderen dukkede pludselig op ude i den
halvmørke Kostald og gik og besaa Kreaturerne.
Han maatte afgive sit Skøn om hvert enkelt. Af
deres Væsen mod hinanden og de Øjne de vekslede,
kunde én se, at de havde været sammen siden
han var her forrige Gang, og at der var mere dem
imellem end Folk maatte vide. Saa var det allige-
vel sandt, at de traf hinanden ude omkring i
Smug. Han nikkede til Ditte men indlod sig iøvrigt
ikke med hende; hun forstod, at der ikke skulde
pukkes paa Familieskab dér heller.
Ved Middagsbordet var der dækket særskilt til
ham ved den øverste Ende —
med Dug! Han fik
Ribbenssteg og Pølse og anden Ekstramad, og
Karen vartede ham selv op. Det var underligt at
se det store halvgamle Kvindfolk gaa og varte den
sortsmuskede Flødeskæg op, og vogte som en Hund
paa hans Udtryk, for at gætte hvad han ønskede.
Sine og Daglejeren laante hinanden Øjne. Sønnen
sad med Hodet i sin Tallerken og saa genert ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
