Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Jomfruen med de røde Kinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Det var nu snart en Del Aar siden, men naar hun
mindedes det, havde hun endnu svært ved at værge
sig for Graaden.
»Lod han dig saa sidde efter med Skammen?«
Ditte gjorde Stemmen dyb af Erfaring, hun var
stolt over at blive talt med som en Voksen.
»Nej saa vidt fik det jo ikke Lov at komme,
det var jo derfor han slog op med én,« sagde Sine
halv hulkende. Hun gik lidt og snøftede, saa tog
hun sig i det, pudsede kraftigt ud og puttede re-
solut Lommetørklædet i Lommen. »Ja du glor
du,« sagde hun, »du er ikke vant til at se Sine
tude. Men ethvert Tag har vel sine Utætheder,
som én maa rende og sætte Baljer under.«
»Hvad sveg han dig saa for da?« spurgte Ditte
igen, forundret.
»Ja det maa du nok spørge om én Gang til,«
sagde Sine leende. »Men vent du bare, til de be-
gynder at pille saa ved ét Baand og saa ved et
andet —
og forklare at de først maa vide om du
er saadan og saadan, inden de tør gifte sig med
dig; saa forstaar du lidt mere end i Dag. Nej
Mandfolk skal én holde sig borte fra. Først kryber
de for én og slesker, og naar de saa har naaet
deres, rejser de sig og sætter Foden paa Nakken
af én.«
Ditte tænkte sig godt om, gik hele sin lille Ver-
den efter. »Saadan er Far ikke,« sagde hun be-
stemt; hun tænkte paa, hvordan han gik og bar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
