Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Jomfruen med de røde Kinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
over med Sørine, og bare ventede paa at hun
skulde komme ud igen.
»Nej det tror jeg heller ikke,« sagde Sine god-
villigt —
»men de fleste er!«- Hun var endnu
rødere i Kinderne end ellers, hendes brune Øjne
funklede helt vredt. »Hun er da køn!« tænkte
Ditte glad.
»Og det er barq en Vane,« blev hun ved lidt
efter. »Mor sa’e nok: Det gaar aldrig for dig, du
har for rødt Blod —
du kan lige saa godt overgi
dig først som sidst. Og den der gæmmer til Natten,
gæmmer til Katten — —
og hvad mere hun nu
kunde hitte paa. Men det er bare en Vane —
det som alting andet. Naar Fornæmmelserne kom-
mer over én, ja saa luder én lidt og husker paa den-
gang og tager Sparekassebogen frem —
og saa gaar
det over.« — —
Inde i Byen var Butikkerne aabne i Anledning
af Dagen. Der var mange Tje’nestefolk paa Gaden,
nogle af dem var allerede paa Støvlerne. Det
eneste Sted der ikke holdt aabent var Sparekassen;
Sine maatte aflevere Pengene til en Familie hun
kendte, og bede dem ordne det for sig. Saa gik
de ud for at handle; megen Tid var der ikke, naar
de skulde ned om i Lejet til Dittes Hjem og være
tilbage paa Bakkegaarden inden Nat. »Du maa
skynde dig at blive færdig,« sagde Sine —
»ellers
naar vi det ikke.«
Ja det skulde Ditte nok —
for naaes maatte
det. »Far biir saa glad over, at du kommer med,«
Andersen Nexo. (J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
