- Project Runeberg -  Ditte Menneskebarn / III. Syndefaldet /
82

(1917-1921) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Jomfruen med de røde Kinder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82
sagde hun. »Han kan saa knusende godt li dig,
fordi du hjælper mig og er
god ved mig. Han er
sæl saa god, saa god!«
»Saa maa jeg vel ogsaa ha’ noget med til ham,«
sagde Sine leende og købte en Flaske Gammelrom.
Ditte havde husket sit Løfte til Lille Povl og
købt Legetøj til ham for en hel Krone; og da de
to andre ikke skulde være Stedbørn —
og Faderen
allermindst —
gik alle Pengene med. Saa havde
hun ogsaa faaet noget at slæbe paa! Der var en
Pibe og Tobak til Lars Peter, en Hest med Hjul
under til Povl, en Dukke til Søster og et Køretøj,
der kunde trækkes op og køre selv, til Kristian
at pille adskilt.
De naaede lykkeligt frem med det hele, og Glæde
blev der jo. Det var første Gang i sit Liv, Ditte
var i Stand til at give Gaver, og første Gang hendes
Søskende fik rigtig bodkøbt Legetøj; det var svært
at sige, paa hvilken Side Glæden var størst. Lars
Peter tik straks Piben stoppet og tændt. Det var
en storartet Røg, der udgik fra den; saa blaa Røg
syntes han aldrig han havde set. Og som den
lugtede! »Men en skidt Husholder er du vist,«
sagde han drillende. Naa, det vigtigste af Lønnen,
Tøjet og Ulden og Træskoene var jo i Behold.
Lars Jensens Enke, som var flink paa Fingrene,
havde lovet at sy Kjolen; Ditte vilde straks afsted
med Tøjet.
»Det kan Kristian stikke hen med,« sagde Lars
Peter. »Saa tar du og laver os en Taar Kaffe, i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 18:28:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ditte/3/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free