Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vintermørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
til Bryggersdøren; derinde tøede det paa hende, og
hun blev drivvaad forneden.
Noget moi’somt var der ikke ved Sneen. Dren-
gene hjemme blev tossede, naar de vaagnede en
Morgen og der var faldet dygtig med Sne. De skulde
partu ud og slaa paa Hodet i den —
helst i bar
Skjorte; det var alt det man kunde holde igen paa
dem til de var i Tøjet. Ditte begreb det ikke; for
hende var Sneen kun Kulde, Besvær og Ubehag.
Og Mørket gjorde det ikke bedre. Det blev først
nogenlunde lyst langt hen paa Formiddagen
—■
naar man var færdig med de sværeste Sysler; lidt
hen paa Eftermiddagen kom Mørket væltende igen.
Det kom ude fra Havet, hvor det havde ligget og
ruget den mellemliggende Tid, som blygraa Tyk-
ning og sort Dødvande. Rigtig Dag var det aldrig!
Dagene gik den ene som den anden, med at
skære Hakkelse, tærske og rense Sæd, og passe Kre-
aturerne. Man gik og traadte i det bestandig og fik
ikke meget udrettet; naar et Arbejde endelig var
til Side, havde der hobet sig tre andre op imens.
Paa Bakkegaarden var der ikke Gang i noget —
og ingenting havde sin bestemte Plads, hverken
Mennesker eller Sysler. Ditte maatte være snart
her, snart dér; bedst som hun gik og gav Krea-
turerne, blev hun kaldt fra og skulde ud og køre
for Tærske- eller Hakkelsemaskinen.
Hun fik prøvet lidt af hvert, for det meste Ar-
bejde der alle andre Steder udførtes af Voksne.
Hun væltede Sæd frem til Ilæggeren naar de tær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
