Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Den kedsom Vinter gik sin Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
skulde den vel heller komme fra? Der var aldrig
nogen, der havde sagt: Sikken køn lille Pige! om
liende.
Hvad skulde hun heller blive køn af? Det Blod,
der rullede gennem hendes Legeme, var ikke just
blevet sødet paa sin Tur gennem Hjærtet; en
Mængde Bekymringer havde det passeret og førte
de bitre Affaldsprodukter med ud i Legemet, af
dem havde hun at bygge sig op. Lødden var blaa-
lig af det endnu, og det kantede og magre vilde
nødig slippe sit Tag i hende, det strittede imod de
begyndende bløde Former. Og Skævheden hang
ved til det sidste, det strænge Vinterarbejde havde
været den en
god Forbundsfælle. Resultatet var
alt i alt blandet, køn kunde hun fremdeles ikke
kaldes!
Men glad var hun, aldrig havde hun glædet sig
ved Foraaret som i Aar. Og Lyset øvede rundelig
Gengæld. Det tog hendes Ansigt og hele Skikkelsen
som den nu engang var, og slog Smut i alle Frem-
spring og Kanter. Det kunde blive til et helt Spil
af Sol og Smil, naar hun kom over Gaarden med
det foraarsstærke blaa Hav som Baggrund. »Næ,
hvor du dov ser glad ud, Tøs!« udbrød Sine og
lo selv. »Er det Vogtningen?«
Saadan saa hun netop ud den Dag midt i Maj,
da hun igen drev ud med Kreaturerne. Og Krea-
turerne saa ud som hun. De var blevet langhaarede
i Vinterens Løb og magre ogsaa, men
Lys og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
