Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Sommerdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
»Om Storeklavs?«
»Ja og om Katten Pei’s der selv ku’ lukke Døre
op.« Saa tøllede de af; men nogen Fart i dem
var der ikke.
Ditte samlede Kreaturerne lidt, saa klædte hun
sig af og vaskede sig i et lille Kær der laa skjult
af Buskads. Hun laa paa Maven i det lunkne
flade Vand, og legede at hun svømmede; naar hun
hævede sig paa Armene og sænkede sig igen, tog
Vandet blødt og klukkende om Maven og de smaa
faste Bryster. Huden var ikke saa grumset som
sidste Sommer. Hun satte sig over Ende paa
Græsbunden og skrubbede sig for at faa det sidste
væk.
Siden sad hun paa den tørre Mosebrink, halv
paaklædt, og gik sit Tøj efter; hun havde et Papir
med Sysager pakket ud ved Siden af sig. Krea-
turerne græssede roligt, der var Tid og Ro til at
beskæftige sig med sit eget
—
baade Klæderne og
andet, og Ditte havde Sind til det nu. Hun var
glad for at være ene.
Hun sad og smaanynnede, halv indadvendt ved
Arbejdet, lykkelig fri for alle Bekymringer. Smaa-
tanker og Indtryk flagrede ind i Hodet —
og fløj
igen uden at hun fæstede sig ved det; af den tykt
polstrede Bund af Mos og halvtørt Græs steg der
Jordvarme op og tog om hende. Hun sad og
groede. Ovre fra Landevejen lød der Vognrummel,
hun lyttede fjærnt efter Lyden —
der var Jag i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
