Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Sommerdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
den. Men hun gad ikke rejse sig, og løbe op paa
Marken for at se hvem det kunde være.
Hen paa Eftermiddagen kom Karl ned over Agrene
fra Gaarden, saa var der noget i Vejen hjemme.
»Nu er han der igen,« sagde han og smed sig ned
ved Siden af hende —
»de er allerede halvfulde.«
Han sad og vendte Ansigtet bort.
»Saa stikker du vel af?« spurgte Ditte og smi-
lede halv spottende. Hun begreb ikke at han blev
ved at gaa derhjemme og hænge.
»Jeg har sagt det til Mor, men hun svarer: Rejs
du kuns! Hun er ligeglad med mig og alting, naar
hun bare faar sit frem. Men nu er det ogsaa
Alvor —
jeg har pakket mine Sager. Jeg vilde
blot sige Farvel til dig.« Han sad lidt. »Er du
heller ikke ked af, at jeg rejser?« spurgte han og
tog hende om Flætningerne.
Ditte rystede afgørende paa Hodet: »Nej rejs
du kuns ganske rolig!« Han havde i ingen Hen-
seende gjort det lettere for hende.
»Har jeg ikke været ordentlig ved dig da —
har
jeg ikke du?« gentog han, da hun haardnakket
tav stille.
»Nej,« kom det endelig fra hende, sagte. Hun
havde Taarer i Øjnene ved at tænke paa alle de
Gange, han burde have stillet sig paa hendes Side,
naar der blev øvet Uret mod hende, men ikke
gjorde det.
Han tænkte maaske ogsaa paa dette. »Nej, jeg
ved det nok,« sagde han lavmælt —
»for jeg var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
