Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Sommerdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
sig i Mosehullerne, opdagede hun sig selv Tomme
for Tomme —
foreløbig uden større Glæde. Der
var
meget at udsætte paa det hele!
Men Opmærksomheden førtes ad mange Veje fra
det Ydre til det Indre. En Dag slog hun fast, at
hun havde runde Knær —
hun blev altsaa god ved
sin Mand! Det var i og for sig noget selvfølgeligt,
ond mod nogen havde hun aldrig faaet Skyld for
at være; men det var rart nok at faa det haand-
gribeligt fastslaaet. Hun gik og blev sig Sider af
sit eget Væsen bevidst, og det havde hun under-
tiden virkelig Glæde af. Falsk Beskedenhed led
hun ikke af, Tilværelsen var fattig nok uden at
hun selv behøvede gøre den endnu fattigere. Sam-
menligningen med andre faldt ikke just ud til
hendes Fortræd her —
hun syntes nok hun i det
væsentlige kunde staa for den. Der var bare den
kedelige Omstændighed ved det, at Folk tog mest
efter det Ydre!
Men ved at kigge ind i sig selv saa hun ogsaa
Ting, der ikke fyldte hende med Glæde men blot
med fremmed Undren. Og undertiden blev hun
angst.
Sol og Vind legede med hende, med et mærke-
ligt Resultat. Der var Latter i hendes Sind nu,
den laa der saa at sige paa Lager, mærkedes be-
ständig som en kriblende Fornæmmelse, en
Tilskyn-
delse til at sprutte selv under alvorlige Forhold.
Men foruden Latteren spøgede ogsaa andet derinde,
foruroligende Tanker, Fornæmmelser hun ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
