Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Sommerdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
»Hvad er det, du har dér?« spurgte han og lod
Haandfladen dvæle.
»Aa det er kommet af at slæbe saa meget paa
de smaa Søskende,« sagde hun rødmende og dæk-
kede sig hastigt. »Det er næsten gaaet over,« føjede
hun sagte til —
med Ansigtet bort fra ham.
»Du behøver ikke at skamme dig over det,«
sagde han og rejste sig. »Man er da ikke saa-
dan en!«
Nej, ham skammede Ditte sig ikke for —
eller
var bange for heller; han var jo blot ulykkelig —
slet og ret. Men hun var ked af, at han havde
lagt Mærke til den Skævhed, nu den var ved at
fortage sig helt. Siden gik hun og anstrængte sig
for at holde sig ret; hun vilde være rank i Ryggen
og rund over Brystet ligesom andre unge Piger.
Ordet Synd blev hende hængende i Øret efter
Samtalerne med Karl. Var det Synd at ønske sig
køn —
og nyttede det noget? Faderen syntes jo,
hun allerede var det. »Du biir efterhaanden en
hel køn Pige,« sagde han, hvergang hun kom hjem.
Men han var selv Part i Sagen —
Ditte havde
ikke haft noget imod at høre det af andre ogsaa.
En god Pige vilde hun naturligvis fremfor alt være,
men det kunde aldrig gøre nogen Fortræd om man
var lidt pæn ogsaa!
Hun gik derude og tænkte —
over dette og andet:
Det var ikke længer at jage fra det ene og til det
andet, Ditte havde Tid til at dvæle. Og hun havde
langt om længe ogsaa lært det. Mens hun vaskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
