Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Sommerdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
begyndte at forstaa et og andet —
anede at der i
den stærke Bondekvinde gærede skjulte Kræfter,
som ikke taalte Dagens Lys og havde været avet
ned gennem Aaringer, men nu brød uimodstaaeligt
paa. Karen Bakkegaards var i den farlige Over-
gang, sagde Sine —
et mystisk Ord der gav Bum
for en Del. Naar Madmoderen var hende nær med
sine Klæder, gennemrisledes hun af en sær Frys-
ning og det pirrede i Haarrødderne. Alt og alle
beherskedes af dette sælsomme, der holdt Karen
besat, Sine og Arbejdsfolkene —
og Sønnen paa
sin Vis ogsaa; de blev underlige i Blikket, talte
og teede sig gedulgt, gjorde forblommede Tegn og
Øjekast. Det spøgede langt ud i Sognet af den
sælsomme Uhygge; vildfremmede Folk nærmede sig
og begyndte at spørge hende ud —
for saa at tage
sig i det og tale om Vejr og Vind. Det forekom
hende, at hele Verden vogtede paa Bakkegaarden.
Langt ud virkede dens Skygge. Naar Bakke-
gaarden ved Sammenkomster blev bragt paa Bane,
blev Sindene hængende ved den og beskæftigede
sig kun med det ene: Kærlighed i alle dens løn-
lige skæbnesvangre Afskygninger. Menneskene fik
en egen Glans i Øjnene, og alt muligt skjult blev
draget frem. Der groede Løndom af hver en Vraa.
Ditte gik og sugede ind med Øjne og Øren, til
hun kom i nervøs Spænding, en rent fysisk Angst
kunde besætte hende og rive hendes Sind op, saa
hun gik og maatte grue helt hen i Vejret. En Dag
hun sad uden for Gaarden og malkede til Middag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
