Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Sørine vender Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Ditte ruskede noget Græs til ham i Grøften, men
han lugtede ikke engang til det.
»Han faar sværere og sværere ved at ta Føde
til sig,« sagde Lars Peter. »Det bedste som ku’
times ham var en for Panden!«
Han selv var saa tyst i det i Dag —
næsten
højtidelig stille; det var nok fordi han skulde ind
og hente Sørine. Han sad og faldt rent i Staver,
mens Ditte kælede for Storeklavs og prøvede at
faa lidt Liv i den. «Naa —
én sku’ vel se at faa
vendt, og komme ind ad Landet til saa,« sagde
han endelig og samlede op i Tømmen. »Du kigger
vel hjem, saa snart du faar Lejlighed ?«
Ditte nikkede. Hun kunde ikke andet, saadan
som han var.
»Det er en underlig Krig, din Madmor fører,«
sagde han idet han satte Hesten i Gang igen.
»Hvordan saa da?« spurgte Ditte interesseret.
Hun gik et Stykke med og holdt i Vognfadingen.
»Jo hun udspreder nok daarlige Rygter om sig
selv ogsaa. Det er en besynderlig Glæde; én sku’
synes, hun inaatte ha’ nok at slaas med endda.
Men dig er hun vel ordentlig nok imod?«
Aa ja, Ditte havde ikke noget at beklage sig
over.
»Men pil nu a’ tilbage til dine Kreaturer, at ingen
skal se du har forladt dem. Du ved nok, hvordan
Bønderne er, de hjælper hinanden med at holde
Rettergang over os.« Han løsnede læmpeligt hendes
Hænder fra Vognfadingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
