Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Sørine vender Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
underlig alvorligt. »Ja nu skulde én saa til Staden
og hente Mor!«
»Men saa er det jo den forkerte Vej!« Ditte lo
klingende. Det var altfor komisk, at Faderen tog
Fejl af Retningen, han der kendte Landevejene
som ingen anden. »Her kommer du bare længer
og længer væk!«
»Ja én ved det jo nok du. Men Tingen er,
at Storeklavs umulig ka’ holde til Turen —
han
er jo færdig med de fyrre nu.« Lars Peter smilede
sørgmodigt. »Og saa vilde én herud ad og forsøge
at laane en anden Hest; én ved jo bare ikke hvor
én ska ty hen —
én kender jo snart sagt ingen.
Til jer ka’ det vel ikke nytte at komme?«
Ditte mente det ikke. Karen Bakkegaards var
saa hadsk paa alle Mennesker.
»Det sku’ lige være, om det med Johannes ku’
stemme hende venligt mod én.«
Nej, det troede hun nu slet ikke —
tvært imod.
»Saa maatte du hellere ha’ prøvet inde paa Sandet,«
sagde hun, »der tror jeg nok er nogen, der gærne
vilde laane dig en Hest.«
»Ja, det ka’ jo være, de har skiftet Syn paa én,
nu én er borte. Jeg ved ikke —
jeg ha’de nu sat
mig det med Bakkegaarden i Hodet; men kaske
du har Ret. Det er kun Synd, at Storeklavs har
maattet gøre Turen omsonst.«
Ja han var rigtignok blevet sløj siden sidst, han
stod ret op og ned og sov, med hængende Hode.
9
Andersen Nexø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
