Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Sørine vender Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Pris! Det var kun Børn, der tudede —
og halv-
voksne Tøser!
Lars Peter satte sig paa en Fortøjningspæl og
hev de lange Træskostøvler af; de naaede ham helt
op til Skrævet, og det gik ikke af uden Stønnen.
»En begynder at blive stiv,« sagde han og ømmede
sig —
»og saa den Værk i Lemmerne. Enten er det
Alderen der melder sig, eller ogsaa én ikke kan
døje Haandværket.«
»Naa hvad mener du saa om Mor?« spurgte han
idet de drev opefter. »Hun er jo lidt fremmed for
det hele endnu,« vedblev han da Ditte ikke svarede
—
»men det er heller ikke at undres paa
—
efter
saa mange Aars Indespærring. Hun var sikkert
glad for at se dig. —
Ja du har maaske nok ikke
kunnet mærke det, hun kan ikke rigtig med at
finde Ord for sit endnu. Men én kan godt mærke,
at hun føler varmt for os alle alligevel. Gudskelov
vi har hende hjemme igen! Og nu vil du nok være
lidt venlig imod hende —
hun kan trænge til det;
Folk her i Lejet ser jo ikke videre mildt til hende.
De synes nok helst, hun skulde blevet derovre —
saa vi andre faar se at være lidt gode ved hende.«
Sørine havde Kaffen lavet. Lars Peter tog det
som en Venlighed og saa taknemmeligt paa hende,
han var i godt Humør. Hun gik tavs og sørgede
for dem, som en Fremmed, næsten som et Spøgelse
færdedes hun; der var et uigennemtrængeligt Luft-
lag mellem hende og de andre. Børnene havde ikke
gjort sig fortrolig med hende endnu, det saas af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
