Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Sørine vender Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
klam Haand frem. Ditte tog den men saa ikke
paa hende.
De stod lidt over for hinanden og vidste hverken
ud eller ind. Ditte var blød om Hjærtet, græde-
færdig; hun kunde have kastet sig om Halsen paa
Moderen ved den mindste Tilnærmelse fra hendes
Side. Men Sørine rokkede sig ikke. »Far og Bør-
nene er paa Havnen,« sagde hun endelig, med en
Stemme, der hverken ejede Blod eller Klang. Ditte
gik derned, glad over denne Anledning til at slippe
væk fra hende.
Lars Peter stod nede i Dæksbaadens Lastrum
og gjorde rent; Børnene sad paa Bolværket. Han
arbejdede sig op af Lugen og kom i Land. »Det
var svært pænt af dig at se hjem om,« sagde han
glad bevæget og gav hende Haanden —
»Tak skal
du ha’!«
»Aa det er da ikke noget at takke mig for,« sagde
Ditte med fortrukkent Ansigt, hun var lige ved at
tudbrøle, alting væltede sig pludselig ind paa hende
ved den Maade han tog det paa.
»Jo det var pænt af dig —
du havde jo ikke
behøvet det,« sagde han og lagde Armen om hendes
Skulder. »En kunde nok forstaaet det, om du havde
boldt dig borte. Har du sagt Goddag til Mor?«
Ditte nikkede. Hun var endnu ikke helt tryg
for Sindsbevægelsen, lukkede hun Munden op for
at svare, kunde det let tage Magten med hende.
Og brøle vilde hun ikke mer —
ikke for nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
