Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ditte trøster et Medmenneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XI
DITTE TRØSTER ET MEDMENNESKE
D
a Ditte kom hjem, var Gaarden fuld af Frem-
mede. Karl stod udenfor mod Marken, og spej-
dede som om han ventede hende. »Det var godt
du kom,« sagde han febrilsk. »Mor er kommet
hjem —
med et helt Selskab. Hun er saa gal over,
at du er rendt uden Forlov.«
»Men det er
jeg jo slet ikke,« indvendte Ditte
forundret.
»Nej, men det tror hun. Skynd dig nu ad Rag-
vejen ind i Bryggerset og giv dig til Arbejdet, saa
kaske hun ikke lægger Mærke til dig. Ellers
skælder hun bare.« Han var helt nervøs.
»Hvorfor har du saa ikke sagt, at du havde
givet mig Lov til at løbe hjem da?« spurgte Ditte.
»Det turde jeg ikke, for saa —« han stod og
traadte i det, flov og ynkelig.
Ditte gik ind gennem Porten og over
Gaarden,
hun brød sig ikke om at liste Bagveje. Skulde
hun ha’ Skænd, ja saa fik hun ta’ dem. —
Sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
