Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Sommeren er kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
faa det bedst mulige ud af det —
for sig og for
ham.
Hendes lille Kammer betraadte han ikke mere,
heller ikke om Dagen; han var angst for det. Men
stundom kom han om Natten og bankede sagte
paa, og hun maatte staa op og trække i Klæderne,
dødstræt som hun var. »Jeg har saa ondt her,«
sagde han og holdt sig med begge Hænder paa
Baghodet. Saa listede de gennem Slugten ned til
Stranden og sad dernede paa de storeStene, hørte paa
Vandets ensformige Skvulpen og snakkede. Meget
talende var han ikke, det var mest Ditte der holdt
for, med løst og fast. Han hørte optaget til, men
engang imellem kom det gudelige over ham, og
han irettesatte hende. »Du er saa fuld af Verds-
lighed,« sagde han alvorligt.
»Saa ka’ du jo bare la’ mig være!« svarede Ditte
fornærmet. Og de søgte hver til sit.
En :
Lørdag Aften var der Afdansning inde ved
Kroen som laa en halv Times Vej inde. De lyse
Nætter var forbi; det var midt i August, mørkt og
blæsende om Nætterne, med Sommerdansen var
det ude for i Aar.
Ditte fik Lov at gaa og gøre sig i Stand, saa
snart Aftensmaden var til Side; Sine var flink til
al skaane hende og selv overtage alle Aftensyslerne.
Hun trak i den ny Hvergarnskjole, som ikke havde
været paa endnu, flættede blaat Baand i Flætnin-
gerne og lagde dem op om Hodet. I Aften vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
