Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Sommeren er kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Denne Blussen og Øjnenes Tindren, Glæden og
Frejdigheden og Selvfølelsen der fik hende til at
træde frit i Græsset og bære sig —
det alt gjorde
hende skøn. Enhver kunde se det! Her traadte en
ny ind i Ringen, en der til i Dag ikke havde set
ud efter ret meget; igen en halvlang Tøs havde
skudt Ham og var traadt. ind i Skønjomfruernes
Kreds for at bejle til Førstestillingen, prøve at blive
den, alle styrtede hen imod naar der skulde bydes
op.
Havde Ditte Storhedsvanvid i Aften? kanske
sprang der ikke fuldt saa mange efter hende som
hun selv bildte sig ind. Men hun var i al Fald
mellem dem af de unge Piger, der blev budt ind
til Kaffe af Karlene.
Da hun kom ud igen, var det helt mørkt. Kro-
manden havde stillet en Lampe i Gavlvinduet, saa
den belyste Græsmarken; den dansede de ved. Der
var en rødmosset Knøs, som havde holdt sig i
Nærheden af hende hele Aftenen, men ikke danset;
nu i Mørket vovede han sig frem. Ditte kunde godt
lide ham, han havde faste varme Hænder der tog
uden Bagtanker, og hans Aande var ung; den lug-
tede af Kærnemælk ligesom et Barns. Men han var
sjenert over sig selv og lavede Abekattestreger i
Dansen for at stive sig af, saa alle de andre holdt
inde med at danse og stod og lo. »Nu skal vi holde
op,« sagde Ditte, hun lo selv af hans Kunster.
Han vilde ikke slippe hende men blev ved med at
snurre rundt med hende —
og pludselig kyssede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
