Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Sommeren er kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
»Jeg er ikke ude i Synden,« sagde Ditte græde-
færdig og stampede med Foden. »Og nu skal du
lade mig være i Fred; ellers kalder jeg paa din
Mor og fortæller hende det hele.« Han stod et
Øjeblik uforstaaende, saa vendte han sig og gik
mod Stranden.
Ditte laa og havde ond Samvittighed. Men det
fik ikke hjælpe, hun maatte se at frigøre sig. Det
var altfor galt, at hun ikke engang havde Lov til
at danse for ham. Hun gav sig til at tænke paa
Mogens, hans glade Traven hang hende endnu i
Øret. Han mindede om Kristian, som heller ikke
kunde gaa roligt paa sine Ben men altid skulde
sætte i Galop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
