Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Sommeren er kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
sagde ikke noget. Oven for Gaarden stansede Ditte.
»Godnat,* sagde hun.
»Ja Godnat da!« svarede han. De stod et Øje-
blik og holdt hinanden i Haanden, saa mødtes
deres Munde —
hengivent som naar Børn kysses.
Det varede dem begge for længe, blev for højtide-
ligt, paa én Gang gav de sig til at blæse hinanden
i Ansigtet og lo. Mogens gjorde omkring og satte
i Løb. Hun kunde følge hans raske Trav indefter,
noget inde gav han sig til at gale en Sang. Ham
kunde Ditte godt li’!
Karl sad paa Huggeblokken nede tæt ved hendes
Kammersdør og ventede. Ditte lod som hun ikke
saa ham og styrede lige mod Døren, i Aften vilde
hun være fri for hans Jeremiader. Han kom hen
til hende. »Du har nok været til Dans,« sagde han
trægt.
Ditte svarede ikke; det kom ikke ham ved, hvad
hun foretog sig. Hun stod med Haanden paa Dør-
klinken.
»Jeg har ogsaa været til Dans. Jeg har set ind
i Himlen og set Guds Engle smaa med Vinger paa
træde Dansen for Lammets og Tronens Fod. Vil
du gaa med ned til Stranden, skal jeg fortælle dig
om det.«
Nej Ditte skulde i Seng, hun var træt og Klokken
var mange.
»Vil du da svare mig paa én Ting,« sagde han
dødsens alvorlig. »Er det mig, der har ført dig ud
i Synden?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
