Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Hjærtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
»Det er slet ikke deraf,« sagde Ditte grædende.
Den kolde Sved stod hende paa Pande og Over-
læbe.
»Ja ja —
det kommer jo ikke en anden ved.
Men tag nu
og gaa til dit Arbejde, saa ikke Mad-
mor skal hitte ud a’et.«
Ak, Dans, Dans! om hun endda havde danset
sig det til! Hun havde hørt om Piger, der dansede
sig et Barn til —
og dvælet ved Udtrykket; det
lagde sig i Sindet som et kønt Vers. Bange for
Dansen havde hun ikke været af den Grund. Skulde
hun ha’ Børn —
og Bedste havde jo spaaet at
hun vilde komme let til dem —
vilde hun helst
af alt danse sig dem til.
Hun gik om som et Bytte for Forvirring og For-
tvivlelse; hun syntes alle Mennesker stirrede paa
hende og forholdt sig underlige, nærmest fjendske.
Karl holdt sig paa Afstand fra hende; hvordan
hun saa
lagde det til Rette, var det ikke muligt at
komme til at tale alene med ham. Et godt Ord
havde været kærkomment nu, men ingen havde
det til overs. Og de derhjemme naar de fik det at
vide —
—
Faderen!
En Dag kom Sine løbende over i Stalden til
hende. »Du skal komme ind til Madmor!« sagde
hun, og stirrede paa hende med Øjne der stod
stive af Rædsel. Dilte selv var ikke bange, hun
havde nærmest en Følelse af at nu skulde hun
udfries.
Karen Bakkegaards sad oppe i den pæne Stue,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
