Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Hjærtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
hvad én vil. Se til at du kommer afsted med dig
—
lidt fort!«
Ditte stod og tog imod det hele med livløst Ud-
tryk, hun græd ikke engang. Hendes Madmor sad
med Loven i Haand og domfældte hende efter
dens klare Bogstav —
og vendte alligevel op og
hed paa Sandheden. Det var saa rent meningsløst
det hele, men hun huskede Lars Peters besynderlige
Ord om, at den Tjenende ingen Ret har. Da Mad-
moderen bød hende pakke sig, flyttede hun Blikket
hen paa Karl, et Par undrende uskyldige Barne-
øjne. Vilde han slet ingenting sige? Men han holdt
sig nær sin Mor, og saa
paa hende som var hun
en dreven Forførerske. Saa vaklede hun ud til
Kammerset og pakkede sin Bylt.
Maaske var Karen Bakkegaards ikke helt sikker
paa sin Søns Sindsstemning, og vilde have Ditte af
Gaarde saa hurtigt som muligt; hun fulgte i al
Fald efter hende ud og skyndte paa hende. Da
Ditte havde faaet Bylten under Armen og skulde
gaa, slog Karen pludselig Dynen op for Sengen.
»Er det dér, du har bedrevet Synden?« sagde hun
og saa hende ind i Ansigtet med et graadigt Ud-
tryk.
Ditte traskede udefter paa maa og faa. Hvad
hun vilde, vidste hun ikke; i hende selv var
alting
udslukt, og omkring hende var der bitterlig koldt
og tomt. Kun én Forestilling havde lidt Hold i
hende: hun vilde ikke hjem —
ikke for alt i
Verden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
