Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Hjærtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Endelig sagde han Godnat og kom, Ditte rejste
sig op. »Far!« hviskede hun.
<.
Hva Pokker —
er det dig?« udbrød Lars Peter
dæmpet. »Hvordan kommer du her?«
Hun sagde ikke noget men stod og svajede i
Mørket.
»Er du syg, Barn?« sagde han og tog om hende
for at støtte hende. Han følte hvor vaad og elændig
hun var, og stirrede hende ind i Ansigtet. »Er der
gaaet dig noget imod?« spurgte han. Hun drejede
Ansigtet bort, og ved denne Bevægelse dæmrede
det for ham. »Kom lad os gaa hjem,« sagde han
og tog hende varsomt om Armen —
»lad os gaa
hjem til Mor!« Hans Stemme knækkede over. Det
var første Gang, Ditte hørte sin store stærke Far
give sig over, og Lyden skar hende i Hjærtet. Da
forstod hun for Alvor, hvor fortvivlet det hele var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
