Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Storeklavs’ Endeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
dér eller paa anden Maade tage den i Besiddelse
for egne snævre Formaal.
Og nu gik Kromanden frækt væk hen og solgte
den. Flere Tusend Kroner havde han efter Sigende
taget ind, for noget der slet ikke var hans!
For første Gang vaagnede Fiskerne af deres Sløv-
hed og begyndte at mukke; dette blev dem for
meget. De gik sammen og brokkede ondt af sig,
og drev det til at sende et Par Mand ind til Køb-
staden for at raadspørge en Sagfører. Men det
viste sig, at Kromanden havde Tingene i Orden
tilstrækkeligt til at der ikke kunde gøres ham
noget. Han havde nok Papir ikke alene paa Stejle-
pladsen, men ogsaa paa deres Hytter som var
gaaet i Arv fra Far til Søn. De boede egentlig talt
kun til Leje, og det skyldtes nærmest hans Godhed,
at de ikke maatte betale Husleje ogsaa. Han kunde
sætte dem ud, om han vilde.
Hvordan var det gaaet til? —
ja, hvem der var
saa klog at han kunde se Kromanden inden for
Tænderne! Den ene havde maattet fire lidt hist,
den anden her; nogle havde vel sviret sig det fra,
andre fraskrevet sig det for at faa Brød paa Bordet.
Kromanden løb jo saa ofte med Papirer og for-
langte éns Underskrift —
for en Ordens Skyld,
sagde han altid. Stive i at læse var man jo ikke,
og hvad skulde det ogsaa nytte til. Den der vilde
forlange at kigge Menneskeæderen i Papirerne, var
nok ilde faren.
Det var alligevel halv underligt at vaagne op til;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
