Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Storeklavs’ Endeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Dittes sørgelige Hjemkomst i Utide vakte ikke den
Opmærksomhed, den havde fortjent. Konerne stak
jo nok ind om til hinanden og kiggede i Forbi-
farten langt til »Fattighuset«, men der var ikke
rigtig Klæm i det. Selv Navnet Fattighus havde
mistet noget af sin Klang, nu boede de jo alle-
sammen paa Naade!
Saa snart Foraarsvandet var sunket og Vejen
ned til Lejet farbar, kom der Pæle og Hegnstraad
inde fra Købstaden i hele Læs, og Stejlepladsen
blev hegnet ind. Kromanden løb selv og skridtede
af sammen med en lille tyk Herre, en Grosserer
inde fra Hovedstaden sagdes der. Hegnet blev ført
helt ned til Vandet. Fiskerne maatte rømme Stejle-
pladsen og se at indrette sig paa anden Maade;
det var helt underligt, omtrent som at blive for-
jaget fra sin Hjemstavn. Og langs Stranden hvor
man allid havde færdedes, kunde man ikke længer
komme frem; man maatte lægge Vejen ind gennem
Lejet. Det holdt haardt for Beboerne at skulle
vænne sig til at træde nye Stier, mange Gange
blev Hegnet traadt ned og rejst paany, før det
respekteredes.
Forargeligt var det, men ogsaa spændende. Manden
der havde købt Slejlepladsen var nok saa
rig, at
han ikke vidste hvor han skulde gøre af sine Penge.
Nu vilde han saa til at grave dem ned i Sandet
her —
en forrykt Idé. Et helt Slot agtede han
nok at opføre, og Have skulde der anlægges —
her midt i Sandet. Det forlød, at der skulde køres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
