Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Hjemme igen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
andre paa Tæven —
og saa er det jo sandt
alligevel.«
»Hvad er det der er sandt?« forsøgte Ditte endnu
engang. Men saa opgav hun det og sank sammen;
hun slog Forklædet for Ansigtet.
Kristian pillede hjælpeløst ved hendes Hænder.
»Du ku’ godt la’ vær og tude!« sagde han. »Det
er saa dumt. Det var heller ikke min Mening at
sparke dig —
jeg blev bare saa ked af det.«
»Aa det gør ingenting,« svarede Ditte snøftende.
»Du maa gærne sparke mig —
jeg er ikke bedre
værd.« Hun forsøgte et Smil og lettede paa sig,
Kristian tog i hende for at hjælpe hende paa
Benene. Men han tog kun i Kjoleærmet, det var
som han var bange for at røre ved hende selv.
Hun havde lagt Mærke til det samme hos de
andre; de lænede sig ikke ind til hende mere,
havde ligefrem Sky for hendes Legeme. Noget som
ikke kom dem ved, havde Part i det nu.
»Aa Kristian —
jeg kunde ikke gøre for det —
det er ikke min Skyld!« Hun havde taget ham
om Kinderne og saa ham ind i Øjnene.
»Det ved jeg godt,« sagde han og snoede An-
sigtet fra hende —
»og jeg bebrejder heller ikke
dig noget. Men de ska’ nok faa det betalt!« Saa
løb han ned ad Trappen og ud; gennem Gavllugen
saa hun ham sætte afsted over Klitterne, Nordøst
over.
»Hvor er Kristian henne?« sagde Lars Peter, da
de sad ved Aftensmaden. »Han skulde hjælpe mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
