Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Bakkegaardssønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVI
BAKKEGAARDSSØNNEN
D
a Lars Peter kom hjem og vilde snakke et Ord
med den lille Ildgærningsmand, var han for-
svundet. Han var stukket af ud gennem Vinduet.
Han gik op paa Loftet og lagde sig men kunde
ikke falde i Søvn. Mødet med Bakkegaardssønnen
havde ikke just virket opmuntrende; det var en
løjerlig Slapsvans Tøsen dér havde indladt sig med,
en forskruet Rad. Et Øjeblik havde det staaet for
ham, at Karl kanske vilde give dem Oprejsning,
saa de kunde se Folk i Øjnene igen; men han
viste sig jo ikke engang at være giftegammel endnu.
Forsørge sig selv kunde han vel sagtens heller
ikke, og ingenting ejede han. Saa det var saa ge-
muligt som det kunde være! Han kunde ikke
blive fri for at ligge og spekulere over det; og nede
fra Gamle Dorioms Stue hørte han Tvillingens
ustanselige Graad. Bedste sover hele Tiden, aa —
haa
haa! Bedste sover hele Tiden! græd den i det uen-
delige. Det lød som en Vaadesang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
