Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Bakkegaardssønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Han stod op, gik ind over Loftet og ned ad Na-
boens Trappe. Tvillingen sad oven paa Dynen i
den Gamles Alkove ynkelig forbrølet, og gentog sin
Klage, og i Sengen laa den Gamle og var død.
Hun havde været død et Stykke Tid; hun var kold,
og Rotterne havde allerede været i Lav med hende.
Ungen ku godt se ud, som havde han ligget oven
paa hendes Dyne og brølet hele Natten. En Skam
var det, at ingen havde hørt ham. Men Ørerne
var saa inddrukne med Barnegraad herinde fra,
saa de ingenting hørte mere. Lars Peter tog den
lille med om til sit eget.
»Jeg har et lille Væsen her, som ikke har no-
gen at holde sig til mere,« sagde han. »Moderen
viser sig jo aldrig mer, og nu ligger den Gamle
derinde og er død. Kan der bli’e en Bid Brød og
en
Stump Dyne til ham ogsaa, du tror?« Sørine
svarede ikke. Men hun tog den lille ved Haanden
og førte ham ind i Stuen. Lars Peter saa taknem-
meligt efter hende. »Vi maa la’ en af Ungerne
rende op til Kromanden og melde Dødsfaldet,«
sagde han, og gik til Køjs igen. Saa endelig kunde
han falde i Søvn.
Da han vaagnede og kom ned ved Middagstid,
var Kristian hjemme; han gik og skubbede sig i
Vejen for Faderen, som vilde han lige saa
godt
have en Ende paa det med det samme. Lars Pe-
ter saa det godt, men vidste ikke rigtig ud fra
hvilket Synspunkt han skulde tage Sagen op. I
gamle Dage ja, da vilde Handlingen simpelthen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
