Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Bakkegaardssønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
sønnen op i Lejet igen, denne Gang for at slaa sig
ned lod det til! Der var nok ikke almindelig Skam
i’en engang! Han kom ned til Kroen med en Bylt
Arbejdstøj under Armen og Skovl og Spade paa
Nakken, og spurgte om Arbejde; en velvillig Sjæl
bragte Lars Peter Nyheden. »Sætter han sin Fod
her, kommer han paa Hodet ud igen,« sagde Lars
Peter truende.
En Morgen Ditte kom til Vinduerne for at lukke
op, gik han ude i det nye Haveanlæg til Villaen
og trillede Jord. Hun var nær ved at skrige, da
hun fik Øje paa ham; ingen havde sagt hende, at
han var her. Det sad endnu i hende som gammel
Gru —
alle Bakkegaardens Rædsler vaagnede til
Live ved Synet af ham. Han bar ikke Skylden,
stod nærmest for hende som et hjælpeløst Offer
ligesom hun selv; men han bragte Bud om dem.
Hun stod og stirrede over efter ham, besynder-
lig til Mode, holdt sig i Skjul af den blomstrende
Geranie for at han ikke skulde faa Øje paa hende
—
og stirrede. Han tog bedre fat i Arbejdet end
derhjemme, men glad saa han ikke ud. »Det er
for. min Skyld han er søgt herned,« tænkte hun;
og en ny Følelse gennemstrømmede hende mens
hun gik der og fejede Gulv, en Følelse af Stolthed.
Hun var ikke en blot og bart misbrugt længer,
som sad efter med Skammen: hun havde vundet
en
Sejr! Hvori den nærmere bestod og hvad den
kunde tænkes at føre til, gjorde hun sig ikke Rede
for, men nøjedes med selve Følelsen.
Andersen Nexø.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
