Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Bakkegaardssønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
have sat ham i Oprør; nu saa han den nærmest
ud fra den Risiko den medførte —
og den Side
var jo i Orden. Lars Peter havde gjort sine Er-
faringer de senere Aar; hvad der overgik ham, løb
ikke længer af som Vand af en Gaas, men slog
igennem og fik ham til at tænke over Tilværelsen.
En bestandig Nedgang havde den betydet
—
uden
nogen Skyld fra hans Side. Ejendommen røg fra
ham! —
og Pengene han fik for den! —
og Store-
klavsl Og Sørine —
ja nu havde han hende jo
igen, men hvordan? En fattig Lus var han blevet
som Følge af alle sine Anstrængelser, sit Slid og
sin Stræben efter at leve et retskaffent Liv —
et
skikkeligt Skrog, klædt af til Skindet. En tom
Tønde, det var Resultatet af det alt! og Dittes
Vanheld slog Bunden ud ogsaa. Der var ingen
Grund til at være nænsom og holde Haanden over
Liv og Ejendom for dem, der med rund Haand
ødte alt hans. Nogen Taknemmelighed over for
dem der var anbragt over ham i Samfundet, havde
Lars Peter aldrig kendt —
der havde ikke været
Anledning til at pleje netop den Følelse. Men han
havde skikket sig i Tilstandene og søgt at faa det
bedst mulige ud af dem for alle Parter. Nu kunde
han undertiden godt have Lyst til at vende en
haard Haand opad. Han skulde ikke have grædt,
om Bakkegaarden var gaaet helt op i Røg og Luer
—
forudsat at der ikke faldt noget tilbage paa
Knægten og dem selv.
Efter nogen Tids Forløb dukkede Bakkegaards-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
