Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Bakkegaardssønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
lange Indespærring. Hun undredes paa, hvad Karl
vel havde at sige hende. Ja, og hvad vilde hun
egentlig ham? Giftes med ham vidste hun, at hun
ikke vilde, naar det først kunde ske efter at det
var overstaaet. Saa vilde hun til Hovedstaden og
tjene, hen hvor ingen kendte hende og hvor der
var lidt Liv. Hun skulde ikke have noget af at
gaa her og trækkes med et flæbende Mandfolk, der
havde Vand i Benene. Men hun havde ikke noget
imod at gaa en Tur gennem Lejet ved hans Arm,
bare for at vise Folk, at hun havde Mandfolk til
sin Unge hvor naar hun selv vilde!
Oppe bag Sprøjtehuset stod han og ventede; han
traadte frem, da hun var ud for H-uset. »En kunde
kende dine Skridt,« sagde han glad og tog hendes
Haand.
»Hvorfor gaar du her og gæmmer dig?« spurgte
hun lidt mukken.
Det er ikke for min egen Skyld; enhver maa
gærne se mine Veje og vide hvad jeg er ude efter.«
Han talte jævnt og roligt; der var ikke noget af
den Dirren under hans Væsen, som ellers altid
gjorde at man fik Hjærtebanken og anede Ulykke.
Men tung var han fremdeles i det; det mærkedes
af Gang og Holdning.
»For min Skyld skal du i al Fald ikke gaa og
gæmme dig,« sagde Ditte og lo haardt. »For en-
hver ved det; om det saa er de smaa Børn gaar
de og raaber det. Hvis du vil mig noget, kan du
komme om Dagen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
