Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Bakkegaardssønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
»Det vil jeg ogsaa gærne,« sagde Karl. »Men
din Far kan vist ikke taale at se mig.«
»Aa Far behøver du ikke være bange for —
hvis
du da mener det ærligt.«
De var kommet i Drift indefter, gik ved Siden
af hinanden og talte dæmpet, og kom fri af Hyt-
terne og ind i Hulvejen som førte til Kroen. Det
var Lørdag Aften, en
og anden Kone kom fra
Kroen med Varer til om
Søndagen. Ditte sagde
højt Godaften til dem; hun havde ikke noget imod,
at de traf hende i Selskab med den der havde be-
sovet hende.
»Maa jeg saa komme og hente dig til en Tur i
Morgen Formiddag?« sagde Karl bedende og listede
sin Haand ind i hendes. »Vi kunde jo følges ad i
Guds Hus.« Hans Udtryk var forkomment og Haan-
den kold —
han trængte til et Menneske. Ditte
mærkede det, saa det gjorde ondt i hende, og lod
ham beholde sin Haand.
Nej i Kirke vilde hun ikkel Hun følte sig ikke
som nogen Synderinde, og skulde ikke have noget
af at Folk sagde: Se der sidder de to og angrer!
—
og kanske gav sig til at snøfte af Rørelse. »Men
vil du gaa en Tur med mig gennem hele Lejet og
ind forbi Kroen, saa —« Hun lyttede spændt efter
Svaret. »Men jeg vil ha’ dig under Armen, og jeg
vil selv bestemme hvor lang Turen skal være.
Kaske helt til Frederiksværk.« Rigtig grundig skulde
han kendes ved hende.
Karl smilede. «Vi vil gaa saa langt du har Lyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
