Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Bakkegaardssønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
— —
og kan holde ud,« sagde han. »Men vil du
saa kysse mig rigligt engang, ikke af Medlidenhed
men for min egen Skyld.«
»Saa forskrækkelig tosset efter dig er jeg nu
ikke,
men det kan jo være det kommer engang,« sagde
Ditte og kyssede ham. Hun mærkede paa hans
dirrende Mund, hvor udgaaet for Varme han var.
»Du fører vist ogsaa en trist Tilværelse,« sagde
hun uvilkaarligt og tænkte paa Mad og huslig
Bekvemmelighed. Hvordan kan du faa Tiden til
at gaa
—
uden et Menneske?«
»Aa jeg tænker jo,« svarede han stille.
^ Hvad tænker du saa paa da —
paa mig?« Ditte
lo overgivent.
_
»Mest paa Barnet. Det er saa underligt, at der
af éns Trængsler spirer et nyt Menneskeliv. Gud
har besynderlige Veje for sit, du!«
Nu begyndte han paa sin gamle Vise igen, og
Ditte kom i Tanke om at hun maatte hjem. Da
de kom i Nærheden af Hytten og stod og sagde
Godnat, stak han hende noget i Haanden; det var
en Tikroneseddel.
»Jeg vil ikke ha’ dine Penge,« sagde Ditte afvi-
sende og rakte ham den tilbage igen.
Han stod med den i Haanden, modfalden. »Saa
har jeg ikke noget at arbejde for da,« sagde han.
»Ja naar det er til Barnet, saa —! Men du maa
ikke gaa og gnie paa dig selv, og gi’ os hele din
Ugeløn
—
det vil jeg ikke ha’!« Hun vidste ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
