Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ladegildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVIII
LADEGILDET
D
et var den dejligste Høstmorgen én vilde ønske
sig, rigtig som en Morgen skal være for at
varsle en fin Dag. Over Søen hang Taagen, hvid
og urolig; der skulde blot lidt Sol og en Kende
Morgenbrise til for at feje den væk af Jorden.
I Lejet var man paa Færde ved første Gry,
Ungerne kunde ikke sove. Dagen var altfor spæn-
dende, den første Lysning pirrede dem i Næsen
saa de vaagnede. Saa var Mødrene jo ogsaa færdige
med at sove, og der var ikke andet for at gøre
end at føje Afkommet og staa op. Det var heller
ikke stort for tidligt, Baadene vendte ualmindelig
tidlig hjem i Dag. Man kunde høre Aarers hule
Gnaven mod Baadkant hist og her ude i Taagen;
inden der blev gjort Ild paa og Kaffevandet kom
i Kog, kunde Baadene godt træffe til at være inde.
Det var den værste Skam der kunde overgaa nogen
Kvinde i Lejet, om hendes Mand kom hjem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
