Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ladegildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
til Rækværk; derfra skulde Kromanden præke og
Musiken spille til Dans.
Mændene var ikke stort bedre stillet end Ungerne.
Før to kunde man ikke være bekendt at møde op,
det havde lange Udsigter. Rasmus Olsen gik uden
for sin Hytte og stavrede, han var i Seler og blaa
Dyffels Smækbukser. Smækken hang ned paa den
ene Side, han gik og gravede inden for den med
Haanden, tyggede —
og skyllede sorte Straaler ind
mod Muren. Han drømte om Svirelaget, og pønsede
paa hvordan han skulde lure Kællingen, naar hun
kom og vilde trække ham med hjem.
—
Rundt
om ved Hytterne gik de og traadte, gabede mod
Luften og saa utidige ud. Sove var ikke til at
tænke paa; man skulde desuden ikke paa Søen
næste Nat, saa der var Lejlighed nok til at faa
snorket færdig.
Kvindfolkene var paa Kroen fra Formiddagen
de fleste af dem, og hjalp til med at bage Kaffe-
brød, tappe 01 og Brændevin af og skære Mad.
En ubegribelig Hoben var der sørget for af alle
Slags; det var ikke til at fatte, hvordan Kromanden
havde gjort Udveje for det alt. Brød og Paasmøre
og alle Slags Paalæg —
én skulde synes, der maatte
være Mad nok til et helt Aar. Kromanden gik selv
og ledede —
og Martha! Hun havde taget Styret
deroppe efter Konen, og var ham nok næsten helt i
Kones Sted. I al Fald skar de sammen som kun
Ægtefolk har Ret til det, og bed forsvarligt efter
hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
