Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ladegildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Ladegildet havde saa langt de ældste kunde huske
tilbage været det store Opgør med Aarets 364 sure
Hverdage, et Døgn i Slaraffenland hvor al Nød og
alle Savn druknedes forsvarligt i Æde og Drikke.
Dets Vellykkethed maaltes ganske ligefrem paa
hvor mange Mænd der blev liggende i Klitten, og
hvormange Kvinder og Børn der havde Mavepine
Dagen efter. Oprindelig var det en Takkefest for
godt Høstfiske, men belært af Erfaring om altings
Upaalidelighed havde man lagt Festen om ved
Fiskeriets Begyndelse —
for dog at faa sit Gilde
hvordan det saa siden gik. Hverken Vorherre eller
Kromanden kunde komme og tage den Mad og
Drikke igen der engang var sat til Livs, hvor
liaardhændet de saa forøvrigt kunde optræde.
Ungerne havde ingen Erfaringer knyttet til Lade-
gildet; Kromanden havde afskaffet det næstsidste
Aar før Lars Peter flyttede til Lejet. Des større
Forventninger gik de om med.
For Lejets Unger blev det en drøj Formiddag.
De kunde ikke faa Tiden til at gaa, Spændingen
sad i dem som evig Uro og jog dem straks bort
igen til noget nyt, saa snart de havde slaaet sig
paa et eller andet. Efterhaanden havnede de nede
paa Gildespladsen, hvor Haandværkerne fra Villaen
var i Færd med at lægge Dansegulvet og tømre
lange Borde op af ru Brædder. Det var en flad,
græsbevokset Sænkning i Klitten. I den ene Side
blev der rejst en lille Forhøjning med Grangrønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
