Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ladegildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
01 var der i Guds Velsignelse! Og Solen kom lavt
ind over det hele, spillede i Flasker og Glas og
tændte tindrende Øjne i de blussende Ansigter.
Kromanden dukkede op, som Humøret var paa
sit højeste. Der blev pludselig stille, selv Køben-
havnerne tabte Pippet da de saa ham. Han stod
pludselig oppe paa Talerstolen og betragtede dem,
uden at nogen havde set ham komme; de brede
Skuldre naaede akkurat fri af Talerstolens Over-
kant, det store Hode laa boret ned mellem dem
og drejede sig jævnt fra Side til Side; han lignede
en besynderlig fremmed Fugl.
»Naa, I har det nok godt!« sagde han og aabnede
Gabet i et koldt Hestegrin. »Ja, lad jer ikke for-
styrre. I blev jo narret for Prækenen i Eftermiddags,
og saa vilde én lige sige jer et Par Ord —
nu én
har jer samlet. Til Forsamlingerne kommer I jo
ikke gærne, og det skal I heller ikke lastes for;
I synes vel I sover bedre hjemme. Og den der
sover synder ikke, hedder det jo. Men nu har én
jer altsaa temmelig godt; hvad Maden ikke kan
fastholde vil Flaskerne nok besørge; I render ikke
fra Guds Ord i Dag!
»Se Guds Ord det skal der jo helst en Guds Mand
til at tale, og en anden staar vel mere for jer som
en Fandens Ka’l. Dér gaar den gale Jakob og peger
efter ham med sin ladte Bøsse! siger I til jer selv
—
og han blinker ikke engang. Men lad mig betro
jer en Ting, Jakobs Bøsse kan slet ikke skyde —
der er ikke noget Laaseværk i den. En har selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
