Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ladegildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
solgt ham Bøssen, dengang én hørte at han vilde
skyde én. Du kan lige saa godt ta’ den Fortjeneste
som andre, tænkte én og stak ham en gammel
Bøsse ud. Dér ligger hele Hemmeligheden! Nej saa
kender én en anderledes Historie om Bøsser og
Fandens Ka’le. En Aften én gik paa Andejagt her
sønderude, mødte én den Lede selv, han havde
Horn i Panden og Ild ud af Næseborerne —
det
var alligevel noget andet det end en sølle forkrøblet
Menneskeæder. Nu tror I vel, han vilde hente én?
Nej han vilde saamænd ikke —
han snakkede
bare om ligegyldige Ting —
om hvornaar han
kunde ta’ den ene af jer, og den anden. Hvad
er det du har dér? siger han og ta’r om min
Dobbeltløber. Det er en Tobakspibe! svarer jeg.
Han vilde jo gærne prøve hvordan saadan en var
at ryge paa, og én la’r ham gabe over begge Løbene
og brænder los. Men den Lede nøs bare han, og
sagde: Det er en stærk Tobak du ryger. Se det
kalder én en Fandens Ka’l til at staa for en Bøsse. —
Hvad han her Jakob angaar, saa betalte han den
med sine sidste fattige Skillinger. Hvis én skulde
fortjene Navnet en Fandens Ka’l, skulde det altsaa
være det at én dengang ikke blinkede.
Men har I nogensinde set Menneskeæderen blinke?
I har set ham ta’ Brødet lxa jer med den ene
Haand og dele ud til jer igen med den anden; I
huskede det første og glæmte det sidste —
og saadan
maa det vel være. Han kunde jo holdt sine Fingre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
