Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ladegildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andersen Nexø. 15
225
Solen var ved at gaa ned, man gik og ventede
paa Musiken for at faa sig en Svingom. Karl var
kommet fra Arbejde, han og Ditte gik og snakkede
i Nærheden af Gildespladsen med hinanden under
Armen. Der var kommet en Del Unge inde fra
Gaardene for at faa en Svingom med; Lars Peter
rendte paa Sine ude fra Bakkegaarden. »Du har
da ikke sat dine velsignede røde Kinder til endnu,«
sagde han glad. »Dig vilde én knusende gærne ha’
en Svingom med.«
De Unge blev utaalmodige og sendte en op til
Kroen efter Spillemanden. Han vendte ikke tilbage,
og saa blev en anden sendt. Endelig kom et Menne-
ske løbende ned gennem Hulvejen, en ung Knøs
inde fra en af Gaardene. »Der bliver ingen Dans
af,« raabte han aabenmundet —
»Kromanden har
skudt sig! Han har gabet over begge Løbene paa
sin Bøsse og trukket af med Stortaaen, hans Hjærne
sidder sprøjtet ud over Loftet.«
Der lød et Skrig, et enkelt kort skarpt Hvin;
Lars Peter kendte Lyden og gav sig til at løbe.
Ditte laa i Græsset og vred sig sammen —
jamrende;
Karl stod bøjet over hende. Lars Peter tog hende
paa sine Arme og bar hende hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
