Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ladegildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
til sig end at tygge den selv! Jeg har tygget for
jer alle, derfor har jeg mine Tænder; men hvad
har I? Der er
jo ikke én iblandt jer der er
Bid i. En har saamænd ofte tænkt: at de finder
sig i det —
at ikke de jager dig ad Hækken-
feldt til. Men I slikker gærne den Støvle der
sparker „■— der var ikke ét Mandfolk iblandt jer.
Det skulde da være Las Peter, men han er for
blød i det han ogsaa, en kan trække ham rundt
ved Hjærtet.
Og nu skal I ha’ Tak for saa langt, vi er vel
færdige med hinanden nu. I gjorde én det svært —
ved at gøre det for let! Der skal en Mand til at
køre et Par Heste, og han maa ha’ ved Tømmen
hele Tiden, men naar I er sat i Skub, gaar I —
om end trevent —
for hele Livet. I er det næmmeste
Arbejdsdyr én har haft med at gøre, et Kosteskaft
kan køre jer. Men I tager for smaat ved! Det har
været jer Styrke over for en anden, I har vundet
Sejr ved jer Søvnighed. Nu vil én ta’ op efter jer,
og prøve om én ogsaa skulde kunne sove sig lidt
Lykke til. Velbekomme jer alle sammen!«
De sad lidt og maabede efter at Kromanden
var gaaet. »Den gav sku Vand over,« sagde Lars
Peter pludselig —
»det var en ordentlig Overhaling!«
Det løste Stemningen.
»Ja han gav jer nok af Grovfilen,« sagde Køben-
havnerne. «Men en morderlig Kæft sidder der paa
ham!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
