Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvorfor gifter Tøsen sig dog ikke!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
blev ved at holde Haanden over Ditte —
de som
ellers holdt sig for fine til at omgaas nogen. Det
var paa en Maade jo at opmuntre Lasten! Havde
hun dog haft bedre Kort paa Haanden end det
vanligt var Tilfældet, men se om hun saa meget
som sagde Tak! Den eneste som havde holdt paa
Karl dér i Huset, var nok Mordersken Sørine; og
saa snart hun var død, pakkede han da ogsaa sam-
men og forsvandt. Han lod nok slet ikke høre fra
sig —
som rimeligt var.
Det var ellers saa sin egen Sag saadan at jage
med et Menneske som Skæbnen nu engang havde
udset for én. Fri sig fra ham kunde hun jo allige-
vel ikke, hvor meget hun saa slog bag op efter’n
—
der var nok ingen der rendte fra sit her paa
Jorden. Og hende her var der da klippet forsvar-
ligt Mærke i! Et Skabelse var han jo, forstaas —
spillede ikke Kort eller dansede heller, og gik aldrig
til Kros. Men saa havde han vel andre Egenska-
ber —
Mandfolket i’en var da allenfalds i Orden.
Og Gaardmandssøn var han! Det saa ilde ud af
en fattig Rakkertøs, uægte tilmed, at kaste Vrag
paa en Gaardmandssøn —
ydermere hun havde
løst sit Lin for ham. Enhver ellers vilde takke
sin Gud, om Mandfolket vilde kendes ved én
under de Forhold.
Ditte saa deres Hoder omkring i Dørene, og vid-
ste paa en Prik hvad Snakken gik om. Men de
fik snakke! Hun vidste hvad hun vilde, og hun
havde baade Faderen og de to gamle i »Pande-
l*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
