Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvorfor gifter Tøsen sig dog ikke!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
kagehuset« med sig. Den gamle Kone havde kaldt
Lars Peter til sit Sygeleje og lagt ham paa Sinde,
at han for ingen Pris maatte føje Ulykke til hænde-
lig Skade ved at lade Ditte gifte sig med Karl. Der
var forresten ingen Fare, for paa det Punkt var
Lars Peter mindst lige saa tosset som Tøsen. Vilde
hun ikke for Alteret, skulde han være den sidste
til at slæbe hende derhen. Hvad hun egentlig kunde
ha’ imod Karl saadan som Forholdene nu engang
laa, begreb han ikke saa lige; men kaske nok det
var noget hun havde taget i Arv baade efter Sørine
og ham. Farlig ivrige efter at rende til Kirken havde
ingen af de to Slægter været; og endda var man i
de fleste Tilfælde kommet godt ud af det med hin-
anden, havde faaet i Guds Velsignelse med Børn,
og havde holdt trofast ud ved hinandens Side til
det sidste. Han glæmte
—
her som altid —
at
han slet ikke var Far til Ditte.
Nogen Stolthed paa Svigerskabets Vegne følte han
ikke. Karl var ham et Nummer for hældøret, og
Bonden i ham havde han ikke noget til overs for.
Paa dette Punkt havde han aldrig begrebet Sørine
med hendes evige Higen mod Gaardmandsstanden.
Han og hans skyldte ikke Bønderne nogen Tak;
som en fremmed Fugleæt havde hans Slægt altid
været, hadet og forfulgt for sit mørke urolige Blod.
Den havde hævnet sig hvor den kunde ned igen-
nem Tiderne —
ved Mestermænd og Troldkvinder
og Rakkere. Man jog den ind i Natten —
og den
kom tilbage igen i Pagt med Mørkets uhyggelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
