Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvorfor gifter Tøsen sig dog ikke!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magter. Uroen havde de været i det fredelige Bonde-
land, og Lovløsheden, og Lidenskaben! Man vid-
ste aldrig hvor man havde dem; Forstyrrelse og
Svind bragte de i Hønsegaarden og Faarefolden
hvor de dukkede op, Kniven bragte de ind i frede-
lige Danselag, og nu og da fik deres sorte Lokker
selve den grundmurede Sengestok til at vakle. Bøn-
derne havde hadet dem for del af et godt Hjærte.
I Lars Peter var det forlængst udbrændt —
det
forholdsvis lidet han overhovedet havde taget i Arv
af det. Med hans Ungdom og første Manddom var
det fløjet; siden han havde set sin Kvinde og sine
fire Børn —
alt hvad han ejede af Værd her paa
Jorden —
ligge paa Kække ved Brønden vaade og
kolde, gik han nok ingen Bersærkergang mere. Ja
der var jo Tiden derefter —
et sanseløst Aar eller to
som Sømand; men den var heldigvis gledet næ-
sten sporløst ud af hans Erindring. Kun i hans Hi-
gen sad det endnu, som Vagabonderen
—
han brød
gærne op! Bønderne kendte ham igen paa dette
Træk, og anbragte ham hvor han hørte hjemme.
Det gjorde ikke noget, Lars Peter havde ingen
Ærgærrighed i den Retning. I hans Øjne var Bon-
den nærmest et ynkværdigt Væsen, en biindfødt
Muldvarp der ikke sansede noget uden for sit Jord-
hul. Saa skabet og foragtet han var, saa han nær-
mest ned paa alt hvad der var af Bondeæt. Beæret
over Svigersønnen følte han sig ikke.
Nu var Kristian paa en Gaard en halv Mils Vej
inde og hjalp til; han gik i Skole derinde fra. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
