Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvorfor gifter Tøsen sig dog ikke!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
lidt at pusle med. Men lad mig kysse din Dreng
rigtigt, før du gaar med’en.«
Ditte lagde Barnet ned i den gamle Kones Arm.
»Det er underlig med saadan et lille Væsen, for
det har mere at sige én, end den der har et langt
Liv bag sig. Og saa har det endnu aldrig tænkt
en Tanke, men lugter af Sødmælk over det hele.
Ved Smaabørn kommer Livet én rent og appetit-
ligt i Møde, og saa hedder det endda at Menne-
sket fødes i Synden; det er føje til at forstaa. Men
gaa nu ined’en inden han gir sig til at skrige. Og
Held og Lykke være med jer begge to!«
»Jeg kommer igen og siger rigtig Farvel inden
jeg rejser,« sagde Ditte og bøjede sig over Sengen
for at tage Drengen.
»Nej, lad du nu hellere dette være Afskeden,
det er saa svært at skulle skilles. Og det vil jeg
ha’e Lov at sige dig Barn, at jeg takker Gud for
at have truffet dig. Du har gjort Far og mig
rigere; det er din Skyld al vi er kommen til at
tro paa Verden igen.« Hun havde taget hende om
Kinderne. »Far siger at dit Hjærte er af Guld.
Maatte du komme godt igennem med det! Tænk
nu lidt paa dig selv ogsaa
—
det er én nødt til i
en Verden hvor de fleste andre kun tænker paa
sig selv.« Hun kyssede hende endnu engang og
skød hende fra sig.
Ditte begreb ikke meget af Ordene; men hun
fattede Afskedens Alvor og gik og smaagræd paa
Vejen hjem. Som en Mor havde den gamle Kone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
