Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvorfor gifter Tøsen sig dog ikke!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
været hende i den svære Tid; den bedste kærligste
Mor. Og nu skulde hun glide samme Vej som
Bedste i sin Tid —
ud hvor hverken Taarer eller
Paakaldelse kunde naa hen. Hvem skulde nu holde
Modet oppe i Ditte og fortælle hende, at hun
trods alt hvad der overgik hende var en god nok
lille Kvinde?
Lars Peter holdt uden for Huset og var i Færd
med at spænde fra. Han havde faaet Tag i et
gammelt Køretøj —
foreløbig til Leje —
og kørte
igen og prangede med Sild. Der laa gammelt
Ragelse bag i Vognen, som han samlede op paa
sine Ture rundt til Gaardene. Hest og Vogn havde
han indstalleret i Enken Doriums forladte Lejlig-
hed og græssede Hesten i Lavningerne i Klitten.
Nu var der jo ingen Kromand til at rende og
gøre Jagt paa ens fattige Udveje.
»Hvad er der i Vejen?« spurgte han forskrækket
da han saa Dittes forgrædte Udtryk —
»det er da
vel ikke noget med den Lille?«
»Jeg har været henne hos de gamle Folk,« sagde
Ditte og skyndte sig ind for at slippe for videre
Forklaring. Det var slet ikke til at holde ud at
tænke paa, end sige tale om. Hun overlod Dren-
gen til Søster Else og gav sig til at varme Mad til
Faderen. Han var godt sulten, naar han kom hjem
fra sine Ture. Det var ikke mer som i gamle Dage,
da vankede der altid Mad hos Bønderne —
nu var
de blevet nærige. Alting skulde sælges og gøres i
Penge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
