Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvorfor gifter Tøsen sig dog ikke!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
»Er du saa lige opsat paa at ta’til Hovedstaden?«
spurgte han. »Du kunde ikke tænke dig at ta’ ind
til en af de mindre Byer —
Frederiksværk for
Eksempel
—
eller Hillerød? Saa var du dog nær-
mere Barnet —
og os andre med!«
Nej Ditte vilde ind til Hovedstaden. Herude om-
kring hed det altid: Naa, Rakkerens Tøs —
hende
med den uægte Unge! Men derinde var der ingen,
der kendte hverken det ene eller det andet, saa
dér blev man regnet for det man udrettede —
og
saa skulde Ditte nok sætte sig i Respekt. Daarligt
nok var det gaaet saa langt; men derinde var alle
Muligheder i Behold for den som alvorligt vilde
noget; og Ditte var fast besluttet paa at give Skæb-
nen den Haandsrækning.
»Ja ha’de én nu bare haft sine Skillinger!« sagde
Lars Peter med et Suk. »Saa kunde én ha draget
med ind til Staden og begyndt en lille Jærnhandel
—
eller én kunde ha’ faaet fat i en lille Landejen-
dom.« Lars Peter havde helt glæmt de Kvaler, de
maatte udstaa i »Skadereden«; nu havde han ikke
haft noget imod at overtage den igen og begynde
det gamle Liv, halv ved Jorden og halv paa Lande-
vejen.
Her i Lejet var der ikke værd at være. Det stod
endnu daarligere til efter Kromandens Død, Be-
boerne var vænnet af med at tænke og handle
selv og løb rundt i det; der var ikke Orden paa
nogen Ting. Penge var her ingen af og ingen Ud-
veje heller, Baad og Redskab kunde ikke holdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
