Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvorfor gifter Tøsen sig dog ikke!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
ved Lige, og Føden knap nok skaffes frem. For-
bindeiser til at aftage Fangsten havde man ikke;
Kromanden havde jo taget sig af alting. For at
rette lidt paa Forholdene tog saa Lars Peter Lande-
vejen fat igen og gav sig til at køre med Sild.
Han var forresten ikke ked af Forandringen; den
gav Mad til Huse og satte Blodet i lidt raskere
Omløb igen. Han havde sandt at sige faaet nok
af Fiskeriet, der gav rigeligt med Nattevaagen og
Kulde i Lemmerne men kun lidt i Spisekamret.
Det kriblede i ham efter at komme andetsteds hen
og begynde noget nyt, prøve andre Veje for Ud-
kommet. Men Pengene! »Naar han alligevel skulde
gaa rabundus, hvad Glæde havde han saa af at
lægge Haand paa éns Smule Ejendele!« sagde han
vel for tyvende Gang.
Men Ditte opmuntrede ikke hans Vagabondere-
lyst. Det blev blot ringere og ringere for dem,
hver Gang han brød op
—
her havde de da Tag
over Hodet. »Nu maa du hellere se at tjene lidt
først og faa Gælden til Side,« sagde hun gammel-
klogt —
»husk paa hvad Mors Sygdom og Be-
gravelse har kostet.« Ja Lars Peter huskede det
nok, men hva’ Fanden —
andre havde snydt ham
for alt hans!
Nej, rømme fra Gæld syntes Ditte alligevel ikke
man kunde. »Vi kan heller ikke allesammen rejse
fra de gamle Rentefolk —
de har ikke andre end
os. Søster Else maa gaa om hver Dag og give
dem en Haand. Og naar jeg nu kommer i Vej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
