Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ud i den store Verden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
til én Ting ad Gangen i hans Krukke. »Nu er
det for sent,« sa’e han ulykkelig. »Jeg faar bare
Tæsk, hvis jeg kommer nu.«
Lars Peter saa tvivlraadig hen paa Ditte for
Støtte; hun var jo altid paa Vagt mod denne her-
sens Vagabonderen. Men dette var nok noget,
hun ikke holdt af at sidde til Doms over —
hun
havde Øjnene alle mulige Steder henne. Kristian
vurderede i et Nu Stillingen og var oppe paa
Læsset; inden mange Minutter havde han faaet
Pisk og Tømme listet fra Faderen. Han tog helt
godt paa Grejerne; Hesten livede ligefrem op
under hans Hænder og trak raskere igennem. Den
kunde ikke staa for det unge Blod den heller.
Ditte sad og solede sig i indvendig Glæde. Hvad
brød hun sig om i Dag, at Kristian skulkede.
Han var en god Dreng, den hun holdt mest af af
alle Søsknene —
og den der havde voldt hende
tiest Bekymringer. Han hang ved hende for det,
risikerede Prygl baade i Skolen og paa Gaarden
blot for at sige Farvel til hende. »Jeg skal sende
dig noget derinde fra —
en Kørepisk kaske,«
sagde hun.
Kristians Øjne lyste. »Og en Dag stikker jeg
ind og besøger dig —
jeg kan godt rende hele
Vejen,« sagde han forjættende.
»Du kan bare lige prøve det!« udbrød Ditte for-
skrækket. »Du gør det ikke —
lov mig det!«
Kristian lovede det beredvilligt, god som han var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
